Vi indledte sæsonen vidunderligt støttet af Frederiksberg Fonden

Onsdag d. 27. februar 2019 

I music&talk-serien Rusland – Musikken, Maden og Menneskene havde vi besøg af den filmaktuelle unge danske komponist Nicklas Schmidt, som hoppede ind for en indisponeret Rikke Helms.

Nicklas Schmidt er – som den eneste dansker – uddannet klassisk komponist ved konservatoriet i St. Petersburg, og er ved at skabe sig et gedigent navn som filmkomponist:
Han er i 2017 tildelt Carl-prisen (musikforlæggernes store komponistpris), han har bl.a. skrevet musik til thrilleren
“Flaskepost fra P” (efter Jussi Adler Olsens bog), og har – sammen med den islandske komponist, Johann Johannsson –  skrevet musik til det internationale filmdrama om Stephen Hawkings life, “The Theory of Everything”.

Nicklas er højaktuel med musik til succesfilmen ”Becoming Astrid” – på dansk “Unge Astrid” – om Astrid Lindgrens ungdom og liv.
Se meget mere og lyt også til hans klassiske musikværker her 

Ved den efterflg. ekstraordinære Generalforsamling fik vi efterfølgende tilslutning til udvidelsen af foreningens fokusområde til også at omfatte nordisk musik, og til forslaget om at ændre foreningens navn til  Nordisk-Russisk Musikforening

Og vi præsenterede straks derefter næste koncert
Onsdag d. 27. marts 2019 kl 20

Foreningens nye formand, pianisten Pål Eide, indledte her sit duosamarbejde med sin gode ven og nu også bestyrelsesmedlem i foreningen, den fabelagtige violinist, Aleksander Kølbel.

De præsenterede os for noget af det bedste, der (nogensinde iflg Pål Eide selv) er skrevet for violin og klaver, nemlig
sonate nr. 3 af Grieg og sonate nr. 2 af Prokofiev.

Se mere om Pål Eide her      – og om Aleksander Kølbel her

Koncerten og værkerne introduceredes med vid og bid af musikhistorikeren og forfatteren, Mogens Wenzel Andreasen, som i november 2018 fik udgivet sin nyeste komponistbiografi – om Grieg. Han har tidligere skrevet om Prokofiev, så det blev en interessant, dramatisk, interaktiv og  – morsom aften !!

Nu glæder vi os til
Tirsdag d. 30.april 2019 kl 20

Vi får langt om længe igen besøg af et ensemble:   Rudersdal Kammersolister, et herligt nyt ungt, dybt professionelt ensemble, læs mere om dem her    Vi kommer til at høre dem i et herligt repertoire, der er som skabt for dem.
Cellisten Gustav Ölmedal må vi ha tilgode. I stedet kommer den fantastiske svenske cellist, John Ehde. Læs mere om ham her

 

Programmet vil bl.a. bestå af smuk, nærmest impressionistisk  ny svensk musik af den spændende svenske komponist, Britta Byström , som ensemblet har indledt et frugtbart samarbejde med og af sjældent hørt musik skrevet af den verdenskendte georgiske komponist, Giya Kancheli (1935), som blev uddannet og startede sin komponistvirksomhed under Sovjet perioden.
Værkerne introduceres med sædvanlig høj cigarføring af den altid veloplagte musikhistoriker og forfatter,
Mogens Wenzel Andreasen
Vin og vand som sædvanligt i baren til 20 kr.
Hjertelig velkommen !!!

Program:

Britta Byström: “Inte-Nudda-Golv” for strygetrio

Giya Kancheli: “Time … and Again” for strygetrio

Britta Byström: “Love in the Afternoon” for klavertrio

Giya Kancheli: “In L’Istesso Tempo” for klaverkvartet

 

Menu